Princip nummer: 10B
Navn på princip:
Princip for opfyldelse af undervisningspligten ved udøvelse af eliteidræt eller deltagelse i Kulturskolen.
Ønsket tilstand:
Opfyldelse af en del af undervisningspligten ved Kulturskolen eller ved eliteidrætsudøvelse
skal tilgodese elever, der går på Kulturskolen, og elever med særlige idrætstalenter, så de
kan dygtiggøre sig og udfolde talent inden for disse områder.
Retningslinier under princip:
Fritagelse gives af skolelederen til de elever, som måtte ønske det, i det omfang det er muligt i forhold til planlægningen af den længere og mere varieret skoledag.
Skolelederen vurderer dette med afsæt i lærere og pædagogers vurdering. Det vil mest oplagt kunne finde sted i valgfagstimer, eller – hvis eleven vurderes rent fagligt at kunne leve op til sine læringsmål i den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det er således skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.
Fritagelsen kan alene gives i begrænset omfang. Dermed menes tidsmæssigt begrænset omfang for den enkelte elev. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, hvor grænsen går, da det afhænger af en konkret vurdering. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om en enkelt lektion om ugen til musikskoleundervisning og 2-4 lektioner om ugen til eliteidrætsudøvelse, svarende til antallet af timer, der typisk tilgår til valgfag.
Beslutningen om, hvorvidt en elev kan opfylde sin undervisningspligt ved udøvelse af eliteidræt uden for skolen, skal træffes på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau. Vurderingen af elevernes sportslige niveau foretages lokalt.
Procedure / revision
Skolebestyrelsen kan på forlangende få en opgørelse over omfanget.