Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for elevplaner

Principper for elevplaner på Filstedvejens skole

Der laves på Filstedvejens skole elevplaner med udgangspunkt i gældende lov samt ”En guide til arbejdet med elevplaner” (Aalborg kommune)

Det overordnede mål med elevplanen er således:
At styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen

  • At styrke samarbejdet og dialogen mellem skole og hjem
  • At bidrage til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side – samt fastholde aftaler herom.


I arbejdet med at implementere elevplaner som en naturlig del af undervisningen har vi valgt at arbejde ud fra følgende værdier:

  • Elevplanen skal støtte elevens læreproces
  • Elevplanen indeholder det der lige nu har størst betydning for elevens udvikling
  • Eleverne ved, hvad de bliver vurderet i forhold til
  • Elevplanen er udgangspunkt for dialog

 

På Filstedvejens skole fra skoleåret 2008/2009:
Der laves hvert år en overordnet plan, der både er et statusbillede og er fremadrettet:

  • Elevplanen indeholder aftaler om, hvordan elev, lærere og forældre kan medvirke til at eleven når sine læringsmål
  • Elevplanen udarbejdes i forbindelse med første skole/hjem-samtale, og hjemsendes en uge før samtalen
  • Den overordnede elevplan justeres og tilrettes i forbindelse med anden skole/hjem-samtale
  • Elevplanen laves i SkoleIntra og de færdige elevplaner vises på ForældreIntra (hjemsendes i papirudgave til de forældre, der måtte ønske det)
  • Der er udarbejdet 4 modeller til anvendelse i bh. klasse, 1-3. klasse, 4-6. klasse og 7-9. klasse
  • Elevplanen indeholder – som det mindste – beskrivelser fra dansk, matematik, engelsk (fra 3. klasse) samt den sociale læseplan
  • Elevplanen giver en beskrivelse af elevens aktuelle faglige, personlige og sociale niveau
  • Elevplanen indeholder resultater af den løbende evaluering
  • Elevplanen indeholder beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (holddannelse, undervisningsdifferentiering, nationale test)
  • Elevplanen suppleres med dokumenterende materiale (portfolio, logbog eller andet)

 

Succeskriterier:

  • Eleverne oplever ”at være med” i egen proces (tager udgangspunkt i elevsamtalen)
  • Lærerne oplever at få hjælp til at tilrettelægge målrettet undervisning
  • Forældrene oplever at få et klart billede af, hvordan eleven er fagligt, personligt og socialt i skolen
  • Elev, forældre og lærere samarbejder om elevens fortsatte udvikling


Der arbejdes videre med at få elevplanen til:

  • At blive en integreret del af undervisningen
  • At vise det overordnede ”billede” af den samlede evaluering

Vedtaget i skolebestyrelsen den 10. juni 2008